I sensommeren åbnede et af de højest profilerede public cloud-initiativer i Norden:
Inden da var gået 2-3 år med udviklingsarbejde og kapitalindsprøjtninger:
Det så virkelig spændende ud. Endelig et initiativ med ordentlig finansiering og store ambitioner. I går fik jeg endelig tid til at prøve det af. Det lykkedes at “signe up” og “signe in” med mit kreditkort. Så langt, så godt. Små skridt – men, vi har i det mindste, på papiret, nu endelig en public cloud i Norden med selvbetjening!
Der bliver talt meget om datasuverænitet og om at tage kontrollen tilbage over vores grundlæggende infrastruktur. Der findes dog meget få praktiske eksempler på, hvordan man faktisk gør det. Mange synes, det virker meget, meget svært. Så svært, at nogle meget indflydelsesrige personer (https://www.berlingske.dk/politik/dansk-erhvervsliv-i-stort-strategiskifte-vi-maa-sluge-den-kamel) mener, at det er alt for kompliceret for os europæere selv at drive vores mest basale og kritiske digitale infrastruktur – og at vi derfor må overlade det til nogle få, meget store amerikanske virksomheder.
Hos Origo mener vi ikke, det forholder sig sådan. Faktisk mener vi, at digital infrastruktur og de grundlæggende tjenester, som gør det muligt for os at kommunikere og samarbejde, er noget, vi sagtens selv kan drive. For at lægge lidt vægt bag den påstand, lad os se på et konkret eksempel fra virkeligheden.